Håndsyede produkter skabt med kærlighed
Hej, jeg hedder Simone, og jeg står bag Simone Førster København.
Jeg er uddannet beklædningshåndværker og har altid haft en passion for at skabe. Kreativitet har været en del af mit liv, siden jeg var barn, og syning har altid været det håndværk, jeg er vendt tilbage til.
Efter min uddannelse arbejdede jeg som uniformsskrædder med blandt andet præstekjoler og uniformer. Her lærte jeg værdien af godt håndværk, præcision og kvalitet, hvilket er fundamentet i alt, jeg laver i dag.
Sådan begyndte det
Idéen til Simone Førster København opstod i forbindelse med en barnedåb.
Jeg manglede en gave, og ville gerne give noget personlig. Mine tanker fløj omkring navneflagranker, som både var smuk, holdbar og kunne bruges igen og igen. Da jeg ikke kunne finde sådan en, måtte jeg sy den selv.
Det blev begyndelsen på en drøm.
I januar 2020 startede jeg Simone Førster København, og siden da har jeg designet og syet produkter til babyer og børn med fokus på kvalitet, funktionalitet og tidløst design.
Håndsyet på mit værksted
Alle produkter bliver syet på mit lille værksted i Bagsværd.
Som enkeltmandsvirksomhed står jeg selv for det hele. Det er alt fra design og produktudvikling til syning, pakning og kundeservice. Det betyder også, at hvert eneste produkt bliver behandlet med stor omhu, inden det sendes afsted til sit nye hjem.
Hvorfor Liberty?
Jeg har altid været forelsket i Liberty of Londons smukke mønstre, fine farver og ikke mindst deres høje kvalitet.
De er især kendt for de silkebløde overflader og smukke mønstre, som holder sig flotte år efter år. Det passer perfekt til den type produkter, jeg ønsker at skabe. Nemlig produkter der kan bruges, elskes og måske endda gå i arv.
Tak fordi du kigger forbi
Tak fordi du har valgt at besøge min lille webshop.
Når du handler hos Simone Førster København, støtter du en lille dansk virksomhed, hvor hvert eneste produkt bliver syet med stor omhu og kærlighed til håndværket.
Jeg håber, du finder noget, du bliver glad for.
♥ Simone